Politiet i Dubai tilbageholder i øjeblikket to palæstinensere, der mistænkes for at have forbindelse til mordet på Hamas-lederen Mahmoud al-Mabhoud, som blev fundet død på et hotelværelse i emiratet i januar.
De to mænd, der normalt bor i De Forenede Arabiske Emirater, var flygtet til Jordan, efter at al-Mabhoud blev fundet død, siger Dubais politichef, Dahi Khalfan. Mændene blev udleveret fra Jordan for tre dage siden.




























