170.000, 230.000 eller måske 300.000?
Når det handler om tabte menneskeliv, kan tallene synes store og ubegribelige. Men det er en del af efterspillet efter en katastrofe som den, der ramte Haiti 12. januar.
Her rystede et jordskælv landet og sendte store dele af hovedstaden og andre tætbeboede områder i grus og forårsagede en humanitær katastrofe.
Metoden oplyses ikke
Ifølge præsident Prevals seneste udmelding blev op imod 300.000 mennesker dræbt som følge af rystelserne.
I Port-au-Prince er mange huse ødelagt, og mange mennesker lever mellem ruinerne. Det lugter
»I har set billederne, I kender tallene. Mere end 200.000 lig er blevet samlet op i gaderne, og hvis vi tæller dem med, der stadig ligger under ruinerne, når vi måske op på 300.000 døde«, siger Preval ifølge AP.
Tidligere har det officielle estimat ligget på 170.000 og 230.000 døde, alt efter hvilken embedsmand fra den haitianske regering, der er blevet spurgt.
Ingen har forklaret, hvilken metode der ligger til grund for disse tal, skriver AP.
Hovedstaden lugter for stærkt
Imens forsøger de internationale organisationer at give et midlertidigt hjem til de over en million mennesker, der er blevet hjemløse efter jordskælvets ødelæggelser.
FN’s vicegeneralsekretær for koordineringen af nødhjælpen, John Holmes, har erkendt, at FN ikke har været god nok til at organisere denne del af nødhjælpen.
LÆS ARTIKEL
FN-chef kritiserer FN i Haiti i lækket mailManglen på midlertidigt ly i hovedstaden Port-au-Prince har fået mange til at flygte ud af byen, skriver Reuters.
»I Port-au-Prince er mange huse ødelagt, og mange mennesker lever mellem ruinerne. Det lugter«, siger den 32-årige murer Britus Jeancean, der er flygtet ud af byen med sin familie.
»Vi mangler telte, presenninger, vandsisterner, toiletter«, siger mureren.
»Vi vil gerne leve bedre, og vi kan godt gøre det, hvis vi får hjælp«.
SE SOUNDSLIDE



























