30 stykker plastik per fugl.
Det er gennemsnittet af plastikstumper, som hollandske forskere har fundet i maverne på mallemukker fra Nordsøen. Og plastikket stammer ifølge deres undersøgelse fra havoverfladen, hvor det vugger rundt og ender med at blive ædt af de udbredte stormfugle.




























