Fire er blevet dræbt og 50 såret, efter at en bilbombe eksploderede i Iraks hellige by Najaf, skriver Reuters.
Eksplosionen skete i nærheden af Imam Ali-helligdommen, der er shi'itternes vigtigste helligdom. Helligdommen besøges hvert år af millioner af shia-muslimer fra både Irak og Iran. Ud over de menneskelige følger raserede bomben to parkerede turistbusser og efterlod sig et flere meter bredt krater i vejen.




























