Islandsk vulkanudbrud kan blive langvarigt

UDBRUD. Lavaen strømmer ud fra sprækken i siden af Eyjafjallajökul-vulkanen.
UDBRUD. Lavaen strømmer ud fra sprækken i siden af Eyjafjallajökul-vulkanen.
Lyt til artiklen

Sidste gang, der var et vulkanudbrud nær Eyjafjallajökul-gletcheren, foregik det ganske langsomt.

I to år strømmede gasser og lava i adstadigt tempo op af jordskorpen, inden udbruddet mistede pusten.

Det var i 1821-1823. Nu vælter glohede gasser og lavastrømme atter op af en sprække i jorden. Vulkanåbningen er opstået på en skråning på siden af Eyjafjallajökul i stedet for i toppen af vulkanen. Og den er opstået på et sted, der ikke var dækket af is.

Vulkanudbrud lukker Island ned

»Det er det bedst mulige sted for et udbrud«, vurderer geolog Tumi Gudmundsson fra Islands Universitet ifølge nyhedsbureauet AP.

»Det her kan vare uger eller måneder«, tilføjer han.

Forud for udbruddet har seismologer registreret tusinder af små jordskælv i området gennem den seneste månedstid og den 1.600 meter høje vulkan.

»Vulkanen er begyndt at rejse sig siden nytår. Den er vokset og har hævet sig. Men selv om vi så en øget seismisk aktivitet, så kunne det vare måneder eller år, førend vi så et udbrud som dette. Vi kunne ikke sige, at der var en umiddelbar fare for området«, forklarer geofysikeren Pall Einarsson fra universitetet i Reykjavik.

TIP OSEr du i Island?

Beboere i området nær vulkanen sydøst for Reykjavik er evakueret. Myndighederne advarede dem via mobilnettet.

»Vi fik et opkald og en sms - og så tog vi af sted. Men vi måtte efterlade dyrene«, siger landmand Eli Ragnarsdottir til den islandske fjernsynsstation RUV.

SE ARTIKELØjenvidne: »Gud skal nok passe på os«

Selv om Eyjafjallajökuls udbrud foreløbigt er udramatisk, så holder vulkanologerne godt øje med dens storebror, Katla-vulkanen.

Den ligger under Myrdalsjökul-gletcherens 78 kvadratkilometer store isdække. Går den i udbrud, så kan det resultere i omfattende oversvømmelser og i eksplosionsagtige udbrud.

»Et af de mulige scenarier, vi undersøger, er, at dette lille udbrud kan udløse et noget større. Men når det er sagt, så kan vi ikke gætte på, hvornår det kunne ske«, siger Pall Einarsson til AP.

Se optagelser fra det islandske vulkanudbrud.

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her