Samtidig med at palæstinenserne endelig gik med til nye fredsforhandlinger, offentliggjorde Deres regering planer om 1.600 nye boliger i en jødisk bosættelse i Østjerusalem. Dermed provokerede I både palæstinenserne og jeres allierede i USA. Hvorfor? »Vi provokerede ikke nogen. Jeg har godt hørt fordømmelserne mod Israel på grund af det såkaldte Østjerusalem. I den samme uge blev 60 dræbt i terrorangreb i Pakistan«.
»Der er spændinger og blodsudgydelser i alle lande omkring os, men alle vil hellere kritisere Israel. Jeg ville gerne høre den tyske Forbundsdag debattere overtrædelserne af menneskerettighederne i Saudi-Arabien«.




























