Jordskælv flytter storby tre meter

Ødelæggelse. Byen Concepcion på Chiles kyst ligger nærmest jordskælvets epicenter, og blev hårdest ramt af ødelæggelser . Nu viser det sig, at byen også har flyttet sig med tre meter som følge af jorrdskælvet.
Ødelæggelse. Byen Concepcion på Chiles kyst ligger nærmest jordskælvets epicenter, og blev hårdest ramt af ødelæggelser . Nu viser det sig, at byen også har flyttet sig med tre meter som følge af jorrdskælvet.
Lyt til artiklen

Jordskælvet i Chile var så kraftigt, at hele byen Concepcion, landets næststørste, har rykket sig mindst tre meter mod vest.

Det viser en GPS-måling udført af amerikanske forskere.

Jordskælvet, der ramte Chile den 27. februar, målte 8,8 på richterskalaen, og var dermed et af de kraftigste skælv, der nogen sinde er registreret seismologisk.

Nu viser det sig, at jordskælvet ikke bare forrettede kolossale materielle ødelæggelser og slog mange mennesker ihjel. Det har også fået den hårdt ramte kystby Concepcion til at flytte sig mindst tre meter i vestlig retning.

LÆS Chile nedsætter dødstal dramatisk

Det fremgår af GPS-målinger, som er udført af videnskabsmælnd fra det amerikanske Ohio State University, skriver The Seattle Times.

De angiveligt meget nøjagtige målinger stammer fra et GPS-projekt, der siden 1993 har foretaget målinger af bevægelser og deformationer af jordskorpen i og omkring de centrale og sydlige dele af Andesbjergene.

Byer har flyttet sig
Målingerne viser, at Chiles hovedstad Santiago har flyttet sig 28 centimeter i retning vest-sydvest. Skælvet var så kraftigt, at selv millionbyen Buenos Aires i Argentina på den anden side af kontinentet rykkede sig fire centimeter mod vest.

Også den chilenske by Valparaiso og Mendoza i Argentina, der begge ligger nordøst for Concepcion, har flyttet sig.

Målinger fra den amerikanske rumfartsorganisation Nasa har vist, at det chilenske jordskælv også har forandret den hastighed, hvormed Jorden drejer rundt og dermed dagens længde - dog kun med en milliontedel af et sekund.

Plader forskubbet

Jordskælvsregionen befinder sig i den 'ildring', som omkranser Stillehavet. Jordskælvet i Chile indtraf, da den tektoniske plade Nazca, som ligger under store dele af Stillehavet, blev presset ind under den sydamerikanske tektoniske plade.

Eksperter siger, at der ikke er noget usædvanligt ved den seneste tids meget store jordskælv i Haiti, Chile og senest Tyrkiet, der mandag ramtes af et skælv målt til 6 på richterskalaen. Her omkom mindst 51.

Seismologerne peger Ifølge flere aviser og nyhedsbureauer på, at selvom et enormt jordskælv faktisk kan øge risikoen for flere skælv andre steder, er de store skælvs tidsmæssige sammenfald sandsynlgivis en tilfældighed.

LÆS MERE Bekymrede danskere til forskere: Er der kommet flere jordskælv?

Ifølge U.S. Geological Survey ses der årligt i gennemsnit 134 jordskælv, som har en styrke på mellem 6,0 og 6,9 på richterskalen.

I år er det bare gået lidt hurtigere med foreløbig 40 af slagsen - hvilket er mere end normalt for en periode af denne længde.

Kaare Skovmand

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her