Metroterror møder international fordømmelse

TERROROFFER. Reddere behandler kvæstet ved Park Kultury-stationen efter terrorangrebet. Billede fra Rusland Idag-tv-stationen
TERROROFFER. Reddere behandler kvæstet ved Park Kultury-stationen efter terrorangrebet. Billede fra Rusland Idag-tv-stationen
Lyt til artiklen

Sympatien for moskovitterne er stor efter et blodigt terrorangreb mod myldretidstrafikken i Moskvas undergrundsbane.

USA's præsident, Barack Obama, betegner det ifølge Reuters som et »afskyeligt terrorangreb«, der afslører en »mangel på respekt for menneskeliv«.

»Mennesker har ret til at føle sig sikre i deres dagligdag. Vi kan ikke tillade, at vold vinder over frihed og demokrati«, siger formanden for EU-kommissionen, Jose Manuel Barroso.

»EU står resolut bag de russiske myndigheder i deres bestræbelser på at imødegå terrorisme i alle dens afskygninger«, fastslår han.

Terrorister brugte militært sprængstof

»På Natos vegne vil jeg stærkt fordømme dagens terrorangreb. Den slags angreb mod uskyldige mennesker kan ikke retfærdiggøres«, hedder det fra forsvarsalliancens generalsekretær Anders Fogh Rasmussen.

»Jeg er dybt berørt af det tragiske tab af menneskeliv«, siger generalsekretæren for Europarådet, Thorbjørn Jagland.

»Terrorisme dræber i flæng, men dets endelige mål er vores kollektive frihed og vore værdier. Angrebet mod Moskva er et angreb mod os alle«, mener han.

ØJENVIDNERFolk snublede over terrorofre under flugt

»Der må gøres alt for at få bagmændene til dette barbariske angreb for retten. Frankrig fordømmer på det skarpeste terrorhandlingerne og udtrykker fuld solidaritet med Rusland, som er ramt af denne tragiske prøvelse«, mener den franske udenrigsminister Bernard Kouchner.

Også fra nabolandene - hvoraf flere har haft et anstrengt forhold til Rusland, siden de blev selvstændige - fordømmes terroristernes angreb.

»Der er ingen undskyldning for terrorhandlinger. Forhåbentlig bliver terroristerne pågrebet og straffet«, hedder det i en kondolencemeddelelse fra den georgiske udenrigsminister, som nyhedsbureauet Interfax refererer.

SE ARTIKELKvindelige selvmordsbombere står bag metro-eksplosioner

De baltiske lande beklager også terrormassakren i Moskvas metro.

»Jeg er dybt rystet over dette blodige terrorangreb mod civile«, hedder det fra den litauiske ministerpræsident, Andrius Kubilius.

»Vort land deler jeres sorg over de tragiske og uoprettelige tab«, skriver Ukraines præsident, Viktor Janukovic, ifølge Itar-Tass.

LÆS ARTIKELSikkerhedstjenester undersøger bombede metrotog

Terrorangrebene ramte midt i Moskvas morgenmyldretid, da to selvmordsbombere lod deres sprængstoffer detonere i fyldte metrotog.

De tog over 34 mennesker med sig i døden, mens over 70 er blevet kvæstet.

Chefen for den russiske efterretningstjeneste FSB mener, at bagmændene skal findes i tjetjenske terroristkredse.

Moskvas kollektive trafik har flere gange tidligere været mål for terrorangreb.

Se optagelser fra redningsarbejdet:

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her