Ni medlemmer af en kristen militsgruppe i USA er blevet sigtet mistænkt for at have planlagt at føre krig mod den amerikanske regering, oplyser anklagemyndigheden i Michigan.
Ifølge en sigtelse fra en storjury er de otte mænd og en kvinde medlemmer af en gruppe, der kalder sig Hutaree. Gruppen havde ifølge sigtelsen planer om at dræbe en politiofficer i Michigan og herefter angribe hans kolleger, når de bagefter skulle deltage i hans begravelse.




























