Det er fornærmende og upassende at sammenholde den omfattende kritik af paven i sagerne om præsters seksuelle misbrug af børn og unge i den romerskkatolske kirke med antisemitisme, siger lederen af Jødernes Centralråd i Tyskland.
»Det er en fornærmelse mod ofrene for seksuelt misbrug, og det er en fornærmelse mod ofrene for Holocaust«, siger Stephan Kramer i en hård kritik af en præst ved Vatikanet, som langfredag sammenlignede kritikken af den katolske kirke med sager om antisemitisme.




























