Oppositionsleder flygter ud af vindue

Flugt. Oppositionsleder Arisman Pongruangrong bliver hjulpet ud fra det omringede hotel.
Flugt. Oppositionsleder Arisman Pongruangrong bliver hjulpet ud fra det omringede hotel.
Lyt til artiklen

Alle ledere for Thailands rødklædte opposition slap væk fra et hotel i Bangkok centrum, som politi og specialstyrker i morges omringede i et forsøg på at anholde lederne.

Men aktionen mislykkedes erkender en talsmand for politiet.

Samtidig siger en repræsentant for oppositionen, at de seks ledere »er i sikkerhed blandt deres røde tilhængere«.

» Alle seks slap væk fra hoteller. De er tilbage på scenen (for modstanden mod regering, red.)«, siger Nattawut Saikuar, der er en af oppositionens talsmænd.

Flugt ud af vindue
En tv-station i Bangkok viste billeder af en af de rødklædte ledere, der flygter ud af et vindue og ned ad hotellets ydervæg via et reb.

Den rødklædte opposition har i flere uger protesteret mod regeringen og premierminister Abhisit Vejjajiva. Oppositionen kræver, at han skal træde tilbage, opløse parlamentet og udskrive nyvalg.

FOTO

De seks er en del af en 24 mand store ledelse af partiet Den Forende Front for Demokrati imod Diktatur (UDD), som er kernen i modstanden mod den konservative Abhisit, der støttes af landets økonomiske elite og af militæret.

1.000 støtter bakkede op

Aktionen begyndte tidlige fredag morgen, da thailandske specialstyrker omringede et hotel i det centrale Bangkok, hvor oppositionslederne gemte sig.

LÆS OM AKTIONEN

Soldater omringer oprørsledere i Thailand

Men aktionen blev en fiasko. De rødklædte aktivister samlede sig omkring hotellet og hjalp lederne væk.

Efter aktionen kunne de seks ledere ses på en højttalervogn omringet af omkring 1.000 af deres støtter med masser af flag.

Hotellet menes at tilhøre den tidligere premierminister i Thailand Thaksin Shinawatra, der er politisk ikon for de rødklædte oppositionsfolk.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her