Efter tusindvis af aflyste flyafgange på grund af det islandske vulkanudbrud ventes flytrafikken i Europa at være tilbage på normalt niveau torsdag. Det vurderer den europæiske flykontrol, Eurocontrol, over for nyhedsbureauet AFP.
»Hvis tingene fortsætter som nu, og vulkanen ikke vil sprede aske til Europa, vil vi formentlig være tilbage til normal drift torsdag«, siger Eurocontrol-direktør Bo Redeborn.



























