En olieboreplatform sank torsdag i havet i Den Mexicanske Golf, efter den natten til onsdag blev ramt af en kraftig eksplosion. Myndighederne mener, at mange ton olie flyder ud i havet.
»Vi betragter det som et omfattende olieudslip«, siger en talsmand fra den amerikanske kystvagt.
Der var ifølge officielle oplysninger 2,5 millioner liter dieselolie på boreplatform før eksplosionen samt mange tusinde liter olie.
FOTO:
Den amerikanske kystvagt siger, at der er observeret en oliesamling på halvanden gange otte kilometer cirka 70 kilometer fra den amerikanske sydkyst. Flere både er sendt til området for at fjerne olien.
Man frygter, at ulykken kan ende i den største olie-miljøkatastrofe siden 1989, hvor Exxon Valdez-olietankeren sank ved Alaskas kyst med et massivt olieudslip på 11 millioner liter råolie som følge.
17 blev såret og 11 savnes
Samtidig søger kystvagten stadig efter 11 arbejdere fra boreplatforme, som fortsat savnes.
»Vi fortsætter med at søge så længe, at der er håb om at finde dem i live«, siger en anden talsmand fra kystvagten.
Oliearbejdere sprang 30 meter for at redde livet126 personer var om bord på boreplatformen onsdag. 17 blev såret - heraf fire kritisk.
ritzau
fortsæt med at læse



























