Olieselskab fejlvurderede egne evner

Oprydningsarbejdet halser efter olien i en katastrofesituation, som olieselskabet BP erklærede sig i stand til at håndtere i 2009.
Oprydningsarbejdet halser efter olien i en katastrofesituation, som olieselskabet BP erklærede sig i stand til at håndtere i 2009.
Lyt til artiklen

Olieselskabet bag den forliste boreplatform Deepwater Horizon, BP, skrev i 2009 til de amerikanske myndigheder, at man havde kapacitet til at håndtere det værst tænkelige scenario - et udslip på 25 millioner liter olie om dagen.

Det skriver nyhedsbuereauet AP.

Lige nu anslår kystvagten, at omkring 800.000 liter fortsat sprøjter ud i Den Mexicanske Golf om dagen, mens omfanget af katastrofen bliver ved med at overraske forskere. Men trods forsikringerne har BP mere end almindelig svært ved at følge med i den katastrofale udvikling.

Olien nærmer sig strandene i hele det østamerikanske kystområde, der allerede er blevet formørket af skær af olie. Samtidig har man endnu ikke fundet en holdbar løsning, der kan stoppe lækket 1.500 meter nede i havets dyb.

LÆS ARTIKEL Mængden af olie overrasker forskere

.

Golfstrømmen kan forværre
De traditionelle naturkræfter i området arbejder også imod en kontrolleret håndtering af oliesøen.

Olieboringen befinder sig på spidsen af en gren, der har retning mod Golfstrømmen. Flere eksperter påpeger over for nyhedsbureauet AP, at katastrofen vil få episke dimensioner, både økonomisk og miljømæssigt, hvis olien flyder ind i denne strøm af vand.

LÆS ARTIKEL Er Deepwater Horizon vor tids Titanic?

De varme strømme bevæger sig mod Florida og videre mod nord, og kan derfor sprede olien ud over et langt større geografisk område.

Rør lækker ubekendte mængder

Man har stadig ikke et overblik over, hvor meget olie, der reelt lækkes fra rørene i havets dyb.

Det på trods af, at man har forsøgt sig med avanceret teknologi, fortæller den sikkerhedsansvarlige kystvagt.

»Enhver præcis måling af, hvad der flyder ud af de rør dernede i dybet, er formodentlig umulig på nuværende tidspunkt. Det er det på grund af havets dybde og vores evne til at forsøge at nå derned med vores fjernstyrede maskiner og videokameraer«, meddeler den administrerende kystvagt, Thad Allen, der også arbejdede under orkanen Katrina.

Anders Haubart Madsen

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her