Vejret forstyrrer kampen mod olien

MILJØKATASTROFE. Fiskernes forsøg på at inddæmme olien bliver ødelagt af uvejret.
MILJØKATASTROFE. Fiskernes forsøg på at inddæmme olien bliver ødelagt af uvejret.
Lyt til artiklen

Vejret giver myndighederne hårde odds for at undgå at olieudslippet i Mississipi breder sig yderligere.

De olieafspærringer, der er blevet lagt ud i havet, kan ikke klare det hårde vejr.

Hele 80 procent af de flydeafspærringer, som er blevet lagt ud de seneste tre døgn, har ikke kunnet modstå det hårde vejr og er derfor ødelagt. Det siger Alabamas guvernør, Bob Riley, til nyhedsbureauet AP.

Det er fiskerne, der kæmper en forgæves kamp for ikke at få ødelagt deres levebrød. Søndag blev fiskeriet indstillet, fordi myndighederne vil have undersøgt, hvor omfattende havvandet er påvirket. Derfor har fiskerne spillet en stor rolle og kæmpet for at spærre olien inde.

Værste katastrofe i historien

Kystvagten og olieselskabet BP siger, at det er umuligt at vide, hvor meget olie, der er sluppet ud. Men man mener, at der kommer mindst 757.000 liter olie ud hver dag. Det gør det til den værste oliekatastrofe i amerikansk historie.

Den amerikanske præsident Obama besøgte i går stedet for at afhjælpe den kritik, som regeringen er blevet udsat for for ikke at gøre noget.

LÆS ARTIKLEN

Obama: Det er en massiv miljøkatastrofe

Myndighederne frygter, at miljøkatastrofen vil ødelægge livet for skildpadder, delfiner og andre dybhavsfisk.

Pia Buhl Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her