Lederen af Taleban i Pakistan, Hakimullah Mehsud, som blev meldt dræbt af en ubemandet CIA-drone i januar, er dukket op på videooptagelser på Internettet, hvor han truer med angreb på amerikanske byer.
Optagelserne, som rejser tvivl om de militante gruppers styrke i Pakistan, er blevet offentliggjort kort efter, at det pakistanske Taleban hævdede at stå bag et fejlslagent bombeanslag på Times Square.




























