BP har svært ved at indkapsle olielæk

OLIEUDSLIP. Beredskabsfolk forsøger at forhindre olien i at nå til Louisianas kyst.
OLIEUDSLIP. Beredskabsfolk forsøger at forhindre olien i at nå til Louisianas kyst.
Lyt til artiklen

I bedste fald vil olien fortsætte med at fosse ud fra havbunden i Den Mexicanske Golf mindst endnu en uge, skriver nyhedsbureauet AP.

Dermed tegner der sig et endnu mere dyster scenario ud for den amerikanske kyst, hvor døde havskildpadder er skyllet i land og et massiv rust-farvet olieområde i vandet vokser sig stadig større.

Oliekoncernen BP – der ejer det olierør, der er knækket – havde ellers forberedt et system, der skulle stoppe eller mindske olieudslippet halvanden kilometer under havets overflade.

Planer gik i vasken
Planen var at sænke en cement-og metalboks ved det knækkede rør på 74 ton, der er bygget til at indfange olien.

Men selv når det lykkes, vil den enorme mængde af olie, der allerede er sluppet, resultere i alvorlige skader på dyrelivet, der kan vare i flere år.

LÆS ARTIKEL

Dansk ekspert: »Det kan tage flere år før olien er væk«

Men det er ikke gået efter planerne, og nu vil der gå mindst seks til otte dage, før PB forventer at få den store klods placeret rigtigt.

Floridas guvernør Charlie Crist sagde i går aftes, at han er »meget, meget bekymret«.

»Det her er ikke bare et udslip – det er et flow«, sagde han ifølge AP.

Ingeniører arbejder i døgndrift
På BPs hovedkontor i Houston arbejder snesvis af ingeniører og tekniske fagpersoner i øjeblikket i 12timersvagter, hvor de afløser hinanden for at finde en løsning. Ifølge BP's hjemmeside har virksomheden i øjeblikket 2.500 personer, der arbejder på at mindske udslippet.

LÆS ARTIKEL

Obama: Det er en massiv miljøkatastrofe

Politiken.dk har kontaktet Beredskabsstyrelsen og Dong for at få en forklaring på, hvad det er, der gør det så svært at stoppe udslippet.

Dybden besværliggør at stoppe udslippet

De vil endnu ikke komme med nærmere forklaringer, fordi det stadig er uvist, hvad der forårsagede det ødelagte rør. Men deres overordnede bud er, at det er dybden, der er problemet.

Røret, der er sprunget læk, ligger 1.500 meter under havets overflade – til sammenligning ligger olierørerne i Nordsøen maksimalt 60 meter under havets overflade.

Pernille Mainz

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her