Thailands rødklædte demonstranter erklærer sig villige til at acceptere premierminister Abhisit Vejjajivas forsoningsplan, der blandt andet vil føre til afholdelsen af et valg 14. november.
Det siger en leder af de såkaldte rødskjorter, der i ugevis har protesteret i hovedstaden Bangkoks gader, fordi de er utilfredse med den siddende regering.




























