Der skal vedtages en ny FN-resolution om fredsstyrken i Libanon, siger USA's præsident, George W. Bush, ifølge Reuters. Det kom frem på et pressemøde, hvor der især blev stillet spørgsmål til krisen i Libanon. »Der vil komme endnu en resolution til FN, som vil give yderligere anvisninger til den internationale styrke. Det vil i første række dreje sig om at klarlægge reglerne for militær magtanvendelse«, sagde han. George W. Bush sagde desuden, at han ser det som en hastesag at få samlet en international styrke i Libanon. »Presserende« Formålet med en international styrke er at opretholde den skrøbelige våbenhvile i området. »Behovet er presserende«, sagde den amerikanske præsident. Italien som mulig leder »Det internationale samfund må nu udpege lederne af denne internationale styrke, give den nogle stærke rammer og indsætte den så hurtigt som muligt«, lød det desuden fra præsidenten ifølge AP og Reuters. Præsident Bush udtrykte desuden et ønske om, at Frankrig vil stille med flere soldater til den samlede styrke. Det har hidtil været forventet, at Frankrig skulle lede styrken, men de nyeste meldinger er, at Italien har meldt sig på banen, og at Israel er positive over for en italiensk ledet international styrke.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.