14 udenlandske ambassadører, der blev fanget af artilleriild i Den Demokratiske Republik Congos (DRCongo) hovedstad, Kinshasa, er nu blevet reddet af FN's fredsbevarende styrker i landet. Ambassadørerne opholdt sig i vicepræsidentens hus, da huset kom under beskydning med artilleri og automatiske våben. Det skete, da der udbrød kampe mellem soldater, der er loyale over for vicepræsident Jean-Pierre Bemba, og soldater, der er loyale over for præsident Joseph Kabila. FN appellerede tidligere mandag til ro og orden i DRCongo efter natlige skudvekslinger i hovedstaden Kinshasa i kølvandet på meddelelsen om, at landet skal igennem en anden runde af præsidentvalget.
Ambassadører reddet ud af DRCongo
Lyt til artiklen