Afghansk politi støttet af NATO's kampfly dræbte sent lørdag 71 formodede Taleban-oprørere i Kandahar-provinsen i det sydlige Afghanistan. Oprørere dræbte fire amerikanske soldater og sårede seks andre i andre sammenstød, udtaler politichefen i Panjwai-distriktet, Neyaz Mohammad Sarhadi, til nyhedsbureauet Reuters. De mange Taleban-krigere blev dræbt, da de foretog et angreb mod afghanske politi-styrker i Panjwai i Kandahar-provinsen. Modangreb med artilleri og fly NATO-styrker kom til hjælp og med artilleri og kampfly i det slag, der fulgte, oplyser major Toby Jackman, talsmand for NATO-styrken, til AP. »Der var tale om omfattende kampe«, siger Toby Jackman. Ifølge talsmanden er indsatsen en del af offensiven mod Taleban »for at udvide sikkerheden« omkring hovedvejen fra Kabul til Kandahar. Lig fundet i plantager Ligene af oprørerne blev fundet på tre forskellige steder. De var spredt mellem træer i plantager sammen med deres våben, udtaler Neyaz Mohammad Sarhadi. »Politiet leder fortsat efter flere lig«, udtaler Neyaz Mohammad Sarhadi. Operation er »stor succes« Taleban selv påstår, at der kun blev dræbt omkring 12 oprørere. Men oberst Chris Vernon kalder over for BBC operationen en »stor succes« og forsikrer, at han har dokumentation for de mange dræbte. Chris Vernon siger, at flere af de tidligere Taleban-kontrollerede byer nu er renset for oprørere. Værste uro siden 2001 Det sydlige Afghanistan har de seneste måneder været ramt af de værste voldshandlinger og angreb siden Taleban blev væltet i 2001. Taleban forsøger at vælte den siddende regering ledet af præsident Hamid Karzai.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme
Debatindlæg af Halime Oguz