Grækenland forbereder sig på en hidsig sensommer, skriver nyhedsbureauet AP. Endnu en hedebølge rammer landet i løbet af de næste par dage. 42 grader Myndighederne i hovedstaden Athen og andre større byer i landet forbereder sig på varmen og åbnede allerede i dag særlige haller med mere behagelige temperaturer. Der bliver sat airconditionanlæg op på en række offentlige steder, og elværkerne sikres imod de høje varmegrader. Temperaturen forventes at nå op omkring 42 grader i store områder af landet. Det græske Meteorologiske Institut siger, at hedebølgen forventes at aftage i løbet af onsdag i næste uge. Højrisiko for skovbrande Myndighederne advarer om, at børn og ældre skal være særligt påpasselige i varmen, og de opfordrer befolkningen til at holde sig i ro, undgå den direkte sol og drikke rigeligt med vand. Der vil være åbent på en række offentlige steder med aircondition, blandt andet på gymnasier. Der advares særligt om højrisiko for skovbrande, særligt søndag, hvor det vil blive blæsende samtidig med de høje temperaturer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























