Domstol underkender hemmelig aflytning i USA

Lyt til artiklen

Det er det nationale sikkerhedsbureau NSA, der står bag et omdiskuteret overvågningssystem, der er et led i Bush-regeringens antiterrorpakke. En dommer i Detroit har i dag afgjort, at systemet er forfatningsstridigt, og den afgørelse er et nederlag for Bush, der har forsvaret systemet som en vigtig del af krigen mod terror. Højesteretsdommer Anna Diggs Taylor skriver i sin afgørelse, at bl.a. aflytning uden en dommerkendelse er forfatningsstridig, fordi den overskrider borgernes ret til at ytre sig frit. Kritik fra mange sider Der har været skarp kritik af Bush-regeringens overvågningsprogram fra flere sider. Både borgerretsaktivister og jurister, også i præsidentens egen lejr, har kritiseret Bush for at være gået for langt i sin godkendelse at systemet og for at handle egenrådigt. »Der er ingen enevældig konge i USA og ingen magt, der ikke er skabt af forfatningen«, konstaterer dommer Anna Diggs Taylor. Det var borgerretsgruppen 'The American Civil Liberties Union' (ACLU), der har anlagt sagen. ACLU: Stands brugen indtil appelsag Regeringen havde anmodet om, at søgsmålet blev afvist med henvisning til, at en retssag ville afsløre fortrolige informationen i regeringens kamp mod terrorisme. Justitsministeriet har umiddelbart ingen kommentarer til afgørelsen. ACLUs talsmand Jameel Jaffer udtaler, at de forventer at Bush-regeringen vil indstille brugen af systemet. ACLU satser på, at den føderale appelret vil bekræfte Detroit- afgørelsen. Med på en lytter uden dommerkendelse Præsident George W. Bush iværksatte overvågningssystemet efter terrorangrebet 11. september 2001, og planerne har været offentliggjort siden i fjor. Systemet gør det muligt for regeringen at lytte med på telefonopkald og læse e-mails uden en dommerkendelse, hvis det formodes, at de overvågede har forbindelse til al Qaeda. Et tilsvarende søgsmål er blevet anlagt af 'Center for Constitutional Rights'. Den retssag indledes 5. september i New York.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her