Oliepriserne falder i 2008

Lyt til artiklen

De amerikanske oliepriser ventes at falde markant i 2008, når en epoke med skyhøje priser på råolie begynder at svække den globale efterspørgsel. Samtidig øges olieproduktionen i navnligt Vestafrika og Mellemøsten, vurderer analytikere. I en rundspørge, foretaget af nyhedsbureauet Reuters, indikerer prognoserne for 2008 en pris på 56,11 dollar per tønde, hvilket er otte dollar mindre end året før. »Jeg tror, at vi begynder at kunne se en svækket vækst i efterspørgselen«, siger Leo Drollas fra Centeret for Globale Energi Studier i London. Prisstigningerne kulminerer i år Det globale olieforbrug er allerede begyndt at vokse mindre, blandt andet på grund af de høje priser. OPEC-landene anslår, at efterspørgslen vil stige med 1,3 millioner tønder per dag i år. Det er 80.000 tønder færre, end OPEC anslog for blot en måned siden. Undersøgelsen blandt 32 analytikere viser, at der er forventninger om, at fem år med konstante prisstigninger i olieindustrien kulminerer i år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her