USA's præsident, George W. Bush, langer ud efter såvel Syrien som Iran. Iran støtter væbnede grupper i Irak og Libanon og skal indstille sin støtte, sagde Bush. Samtidig beskyldte Bush den radikale Hizbollah-gruppe for sammen med sine 'sponsorer' Iran og Syrien for at være skyld i blodsudgydelserne i Libanon. »I begge disse lande støtter Iran væbnede grupper i håb om at forhindre demokratiet i at slå rod«, sagde Bush. Bush kendte til angreb Udtalelserne faldt, efter at den britiske avis Independent mandag skrev, at Bush var orienteret på forhånd og gav grønt lys for Israels militære angreb på Hizbollah. Avisen skrev, at USA betragtede de israelske angreb mod Hizbollah som en nødvendig forudsætning for et muligt angreb på Iran.
Bush langer ud efter Iran og Syrien
Lyt til artiklen