Den sygdomssvækkede cubanske leder, Fidel Castro, siger, at han har det »markant bedre«, men at han stadig kan få tilbagefald. I et interview, der blev offentliggjort i avisen Juventud Rebelde, blev der vist de første fotos af Castro efter hans operation. Sweatshirt og mobiltelefon »Det er ikke usandt, hvis jeg siger, at min tilstand er blevet langt mere stabil. Men at sige, at jeg vil komme mig hurtigt, og at jeg er uden for fare, ville være helt ukorrekt«, hedder det i en udtalelse fra Castro, som blev offentliggjort på avisens hjemmeside. På fire ledsagende fotos sidder Castro op i en hospitalsseng iført en sweatshirt og taler i telefon.
Castro: Jeg er i bedring
Lyt til artiklen