Israels regering har sagt god for en FN-resolution om at bringe krigen i Libanon til en afslutning, oplyser regeringskilder i Jerusalem. Beslutningen er ikke populær i store dele af den israelske befolkning, og kritikere siger, at det ikke er lykkes for den jødiske stat at gøre operationerne i Libanon til en sejr. »Regeringen har godkendt resolution 1701«, siger højtstående regeringskilder. Resolutionen blev godkendt af 24 ministre, mens én undlod at stemme. God for Israel Under et fire timer langt regeringsmøde sagde premierminister Ehud Olmert, at »resolutionen er god for Israel«, sagde kilderne. FN's generalsekretær, Kofi Annan, havde tidligere meddelt, at Israel og Libanon er blevet enige om at slutte fjendtlighederne tidligt mandag. »Jeg er meget glad for at kunne meddele, at de to landes ledere er blevet enige om at indstille fjendtlighederne, og om, at kampene vil ophøre 14. august kl. 05 GMT - (klokken 7.00 dansk tid)«, sagde Kofi Annan. Kampe fortsætter Men hårde kampe fortsætter i dag, da israelske styrker møder hård modstand fra Hizbolah-grupper. Israelske fly har sendt et stort antal bomber mod over 50 landsbyer og byer i Libanon, hvorved mindst 10 mennesker er blevet dræbt, og 13 er blevet såret. Hizbollah har samtidig sendt omkring 10 raketter mod det nordlige Israel, hvor en person blev dræbt. Libanons premierminister, Fouad Siniora, siger, at hans regering enstemmigt godkendte FN-resolutionen lørdag. Hizbollahs leder, Sayyed Hassan Nasrallah, har sagt, at hans militsfolk vil respektere våbenhvilen, når israelske styrker gør det.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























