Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Kvinder blandt de anholdte i terrorsag

Lyt til artiklen

Kilder siger til den britiske avis Independent, at der også er kvinder blandt de anholdte i den britiske antiterrorsag. Langt de fleste af de anholdte har pakistansk baggrund, men enkelte har Nordafrikansk baggrund. Desuden er der en engelsk mand i tyverne, der konverterede til Islam for seks måneder siden. Manden bor i High Wycombe og har skiftet sit engelske fødenavn ud med et islamisk navn. Langsigtet aktion Den engelske anti-terroraktion betyndte i december, hvor Londons politi begyndte at følge de mistænkte og aflytte deres telefonsamtaler og overvåge deres bankbevægelser. Derefter kontaktede den britiske efterretningstjeneste en række efteretningstjenester i USA, Pakistan, i Nordafrikanske lande og i Tyskland, for at få information om de mistænkte. En velorganiseret gruppe Ifølge Independent gav det britiske politis undersøgelser hurtigt et billede af en velorganiseret gruppe, der var inspireret af al-Qaeda og en ide om global jihad. Den plan, som terrorcellen arbejde på at realisere, er kendt som »Bojinka«-metoden, der blev opfundet for 10 år siden, hvor en islamist forsøgte at springe 12 fly i luften, mens de fløj over Stillehavet. Dengang var hjernen bag plottet Ramzi Yousef, der udviklede flydende nitroglycerin, som skulle gemmes i flasker, der lignede væske til kontaktlinser. Ramzi Yousef gemte to batterier i sine sko, så han ved hjælp af en elektrisk pære kunne antænde de flydende eksplosiver.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her