Den israelske hær indstiller mandag morgen kl. 07.00 de offensive operationer i Libanon. Men i de områder, hvor Israels hær står, vil Hizbollah fortsat blive bekæmpet. »Israel vil indstille offensive operationer«, siger en højtstående israelsk embedsmand. Han tilføjer, at soldaterne derpå vil gå i gang med at rense det område, hvor soldaterne er, for Hizbollah-militsfolk. Hårde kampe i Sydlibanon Meldingen kommer samtidig med, at der kæmpes hårdt i det sydlige Libanon, hvortil Israel dagen igennem sendte tusindvis af soldater. Det ventes, at Libanons regering i aften vil acceptere FN's resolution, som skal standse krigshandlingerne. I morgen drøfter Israels regering resolutionen.
Israel vil standse offensiven på mandag
Lyt til artiklen