Selv om Israels regering har givet militæret grønt lys til at rykke længere ind i Libanon, er den udvidede landoffensiv foreløbig sat på stand-by. I stedet afventer Israel nu, om der kan findes en diplomatisk løsning på krisen mellem den jødiske stat og Hizbollah militsen i det sydlige Libanon, skriver Reuters. Mens verdens øjne er rettet mod FN, der nu på syvende døgn forhandler om en resolution, som kan føre til våbenhvile i Libanon, fortsætter kampene. Iranere blandt ligene Israelske soldater er rykket frem til den kristne by Marjayoun, der ligger otte kilometer inde i Libanon, rapporterer en Reuters-journalist. Kampe i går kostede 15 israelske soldater livet og 40 Hizbollah-medlemmer blev dræbt, oplyser israelsk militær. Samtidig forlyder det i israelsk tv, at der blandt ligene af Hizbollah guerillasoldaterne er fundet iranere fra den Iranske Revolutionære Garde. De skulle være identificeret ud fra papirer, de havde på sig, men Hizbollah afviser, at iranere kæmper i Libanon. Raketter mod Haifa Også Hizbollah truer med at optrappe krisen. Hizbollahs leder, Nasrallah, har erklæret, at kommer Israel længere ind i Libanon, vil militsen gøre området til en kirkegård. Samtidig opfordrer Nasrallah de arabiske indbyggere i den israelske havneby Haifa til at forlade deres hjem for ikke at blive ramt af de raketter, Hizbollah vil affyre mod byen. I FN har planen hidtil været, at et resolutionsudkast skulle ligge klar til afstemning i dag, men det er ikke lykkedes at nå til enighed. Den største hurdle er spørgsmålet om, hvorvidt Israel skal trække tropperne ud af Libanon omgående. Det afviser Israel, der først vil rømme landet, når en international styrke er på plads for at holde Hizbollah i skak. Israel bakkes op af USA, der frygter, at tilbagetrækningen vil skabe et vakuum, som kan styrke Hizbollah. Risiko for borgerkrig Fra regeringen i Beirut og den øvrige arabiske verden er kravet til gengæld, at de israelske styrker skal forlade Libanon, så snart våbenhvilen er en realitet. Ellers kan krisen udvikle sig til en ny borgerkrig, har repræsentanter for Den Arabiske Liga udtalt. Krisen, der nu har varet 30 dage, har kostet mindst 1.000 liv i Libanon og mindst 100 på den israelske side.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























