Håndgemæng mellem en passager og flypersonale fandt sted på et fly fra Jordans hovedstad Amman mod Qatars hovedstad Doha. Ifølge en talskvinde fra Jordans lufthavn, forsøgte en mand at kæmpe sig ud i cockpittet på et fly fra Qatar Airways. Manden, der er 21 år og fra Eritrea, forlangte at tale med piloten og råbte af flypersonalet, mens han forsøgte at få adgang til cockpittet. Det lykkedes ikke, og flypersonalet spændte ham fast. "Kaptajnen erklærede, at der var en krisesituation om bord, og fløj derefter tilbage til Amman, hvor manden blev overladt til jordanske sikkerhedsfolk", siger en talskvinde fra Qatar Airwais. Manden bar på en flaske, hvilket skabte uro. Nærmere analyse viser nu, at det var mandens medicin. Mentalt syg Ifølge Al Jazeera bekræfter en passager optrinnet. "Lige da flyet var kommet i luften, begyndte en af passagererne at gå mod cockpittet. En steward stod i vejen, og manden begyndte at slå på ham", siger øjenvidnet, der ikke tror, at der var tale om et flykapringsforsøg. "Han må have været mentalt syg", siger vidnet. Flyet er igen ved at lette mod destinationen Doha. Formentlig intet komplot Det efterforskes i øjeblikket, om manden rejste alene. Episoden fandt sted bare få timer efter, at britisk politi har afværget et større terrorkomplot i Heathrow lufthavn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























