Tusindvis af venstreorienterede demonstranter blokerede i dag tre storbankers kontorer i Mexico By. Demonstranterne er vrede over, at myndighederne ikke vil gå med til en genoptælling af stemmerne efter en yderst spinkel valgsejr ved sidste måneds præsidentvalg. Ni procent af stemmerne tælles om De venstreorienterede demonstranter støtter byens tidligere borgmester, Andres Manuel Lopez Obrador, som tabte valget 2. juli til den konservative kandidat, Felipe Calderon. Valgdomstolen har afgjort, at stemmerne skal tælles om ved ni procent af valgstederne, og det arbejde begyndte i dag. Minimal valgsejr til konservativ præsidentkandidat Men Obradors tilhængere vil have samtlige 41 millioner stemmer talt om efter flere rapporter om valgsvindel. Kun 0,58 procentpoint skiller de to kandidater efter den første stemmeoptælling.
Demonstranter blokerer banker i Mexico
Lyt til artiklen