Iran gjorde det i dag klart, at man vil fortsætte sit atomprogram. Samtidig advarer landet om, at alle sanktionsmæssige skridt fra FN's side med henblik på at standse planerne vil få smertelige følger, muligvis herunder nedskæringer i landets olieeksport. Øger berigelse af uran Den iranske chefatomforhandler, Ali Larijani, sagde, at man vil øge antallet af atomcentrifuger, der bruges til at berige uran. »Vi vil udvide atomprogrammet i det omfang, det er nødvendigt«, sagde Larijani på et pressemøde i Teheran. Han tilføjede dog, at programmet vil fortsætte under FN's overvågning. Larijani advarede FN's Sikkerhedsråd mod at indføre sanktioner mod Iran, der er verdens fjerdestørste eksportør af råolie. Vil blive »smerteligt« for FN »Hvis de gør det, vil vi reagere på en måde, der vil være smertelig for dem. De skal ikke tro, at de kan skade os, og at vi vil se stiltiende til uden at reagere«, sagde han. »Vi ønsker ikke at benytte os af olievåbnet. Det er dem, der tvinger os til det«, sagde han. Nægter at bøje sig Så sent som i tirsdags gjorde Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, det klart, at han ikke ville bøje sig for »magtens og truslernes sprog« og fastholdt endnu en gang retten til at fremstille atombrændsel. »Det iranske folk betragter det som deres ubestridelige ret at udnytte teknologien til at fremstille atombrændsel til fredelige formål«, sagde Ahmadinejad. Frist frem til 31. august Sikkerhedsrådet har givet Iran en frist til 31. august til at efterkomme det Internationale Atomenergiagenturs (IAEA) ordrer om at standse berigelsen af uran og arbejde, der kan understøtte udviklingen af atomvåben. Efter den dato skal IAEA-chefen Mohammed ElBaradei aflægge rapport i Sikkerhedsrådet om, hvorvidt iranerne har efterkommet kravene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























