En større polsk kampagne for at genindføre dødsstraffen i Europa har endnu en gang bragt den konservative regering i Warszawa og EU på kollisionskurs. Den polske regering vil have ændret Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så dødsstraf bliver tilladt. Og selv om både EU-Kommissionen og Europarådet blankt afviser forslaget, lader polakkerne sig ikke afskrække. Minister uden portefølje Przemyslaw Gosiewski siger, at Polen ønsker at ændre konventionen, så dødsstraf bliver tilladt, »eller i den mindste, så der står, at det er en sag for det enkelte lands lovgivning«. EU-Kommissionen afviser Gosiewski er en af den polske premierminister Jaroslaw Kaczinskis tætteste rådgivere. Men EU-Kommissionen afviser kategorisk det polske forslag. »Dødsstraffen er ikke forenelig med europæiske værdier«, siger en talsmand for kommissionen. Det ultrakatolske regeringsparti Liga af Polske Familier har meddelt, at man vil forsøge at indsamle en halv million underskrifter fra EU-borgere, der kræver dødsstraffen genindført.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























