Tusinder sendt på flugt efter kampe i Sri Lanka

Flygtninge fyldte fredag vejene fra Muttur i Sri Lanka, hvor en heftig offensiv fra regeringshæren har påført de tamilske oprørere store tab. - Foto: AP
Flygtninge fyldte fredag vejene fra Muttur i Sri Lanka, hvor en heftig offensiv fra regeringshæren har påført de tamilske oprørere store tab. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Mindst 152 medlemmer af oprørsgruppen De Tamilske Tigre er blevet dræbt i det nordøstlige Sri Lanka i forbindelse med regeringsstyrkernes offensiv i området. Det oplyser det srilankanske forsvarsministerium i dag. Sikkerhedsstyrkerne benyttede artilleri og kampfly under angrebet sent fredag mod De Tamilske Tigres stillinger i byen Muttur, siger en talsmand for ministeriet. Flygtninge fylder vejene »Vi skønner, at 152 tigre er blevet dræbt og 124 såret, hovedsageligt under luftangrebene mod deres højborg Foul Point«, siger talsmanden Upali Rajapakse. Flere tusinde civile flygtede allerede fredag morgen fra Muttur, der er blevet centrum for kampe mellem regeringsstyrker og Tigrene, oplyser Røde Kors. 22.000 civile fanget i byen Omkring 22.000 mennesker var dog fortsat fredag fanget i byen, hvor kampene har været i gang i flere dage. Øjenvidner siger, at de fleste bygninger er blevet skadet af artilleri og mortergranater. »Vi har oplysninger om, at de civile er begyndt at flytte sig. Ifølge information fra Muttur vil alle tage af sted - det svarer til 6-7000 familier«, sagde Yvonne Dunton fra Røde Kors fredag. Kampene er den seneste uge taget til i Sri Lanka, hvor over 800 mennesker i år har mistet livet i den genopblussede konflikt. »Våbenhvile ugyldig« Alligevel vurderer internationale fredsobservatører endnu ikke, at der er tale om en egentlig krig på Sri Lanka. De Tamilske Tigre advarede mandag om, at våbenhvilen mellem parterne er ugyldig. De beskyldte den srilankanske regering for at genoptage to årtiers krig, som formelt blev afblæst med våbenstilstanden i 2002.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her