Irakiske styrker vil overtage ansvaret for sikkerheden i samtlige provinser i Irak inden årsskiftet, siger den irakiske præsident Jalal Talabani. I dag er det amerikanskledede koalitionsstyrker, der har ansvaret for sikkerheden i de fleste provinser. 17 af 18 provinser er under amerikansk kontrol i dag. Kun Samawah styres alene af irakiske styrker. »Irakiske styrker vil overtage (ansvaret for) sikkerheden i alle provinser inden udgangen af året«, lyder den opsigtsvækkende udtalelse fra Talabani. Præsidenten har ikke umiddelbart uddybet melding, og det er derfor ikke klart, om USA bevarer rådgiverrollen i forhold til sikkerhedssituationen, eller om Irak er klar til at overtage alle funktioner i et hug.
Iraks præsident: Vi overtager sikkerheden
Lyt til artiklen