Hvis hæren havde vidst, at der var civile i bygningen i den libanesiske landsby Qana i søndags, var bombningen ikke blevet gennemført, fastslår den israelske hær i undersøgelse af angrebet. 54 personer mistede ifølge libanesiske kilder livet ved angrebet, heraf mange børn. Human Rights Watch sætter dødstallet noget lavere. »Skjulested for terrorister« To missiler blev sendt mod bygningen, og det ene af dem eksploderede, fremgår det af undersøgelsen. Bombningen blev gennemført, fordi Israels hær troede, at bygningen »var et skjulested for terrorister«. Men det var en fejl, erkender den israelske hær. Civile som bombeskjold Stabschefen, generalløjtnant Dan Halutz, beklager de civile dødsofre. Han siger samtidig, at Hizbollah bruger civile som skjold »mellem Israels borgere og Hizbollahs terror«. »Det er den største forskel mellem os (parterne)«, siger Halutz ifølge erklæringen. Han konstaterer også, at beboerne i Qana og flere andre landsbyer i området var blevet advaret flere gange om forestående israelske angreb. Tvivl om dødstal Angrebet og de frygtelige tv-billeder fra Qana udløste hård international kritik af Israel og forstærkede kravene om en øjeblikkelig våbenhvile, hvilket Israel afviste. Hvor mange personer, der blev dræbt ved angrebet, er ikke fastslået med sikkerhed. Det officielle dødstal fra de libanesiske myndigheder er 54, men menneskeretsorganisationen Human Rights Watch har gennemført en uafhængig registrering af ofre og har optalt 28 dræbte og 13 savnede.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























