Israels militær har nu ødelagt to tredjedele af Hizbollahs kapacitet til at affyre langtrækkende missiler. Det oplyser israelsk TV i dag. Det er raketter af typen Zelzal-2, som Iran har givet til Hizbollah, der har været Israels største bekymring under landets 20 dageskamp mod den libanesiske militante bevægelse. Raketterne har en rækkevidde på 200 km og menes at kunne medbringe biologiske og kemiske våben, skriver Ritzau. Meddelelsen om, at en stor del af Hizbollahs kapacitet til at anvende disse raketter er ødelagt kommer samtidig med, at Israel afviser et stigende pres for at indgå en øjeblikkelig våbenhvile. EU og FN krævede øjeblikkelig våbenhvile efter mindst 52 libanesere - mest kvinder og børn - søndag morgen blev dræbt ved et israelsk angreb på en landsby. Israel gik dog tidligere i dag med til at indstille luftangrebene mod Sydlibanon i 48 timer, så nødhjælpsorganisationer kunne få nødhjælp og redningsarbejdere frem til krigszonen. Israel og Hizbollah bryder aftale om våbenhvile Det blev langt mindre end 48 timer. Israel har igen sendt bombefly ind over Sydlibanon efter mindre end én dags ophør, skriver AP. Israels genoptagelse af luftangrebene kommer efter Hizbollah bombarderede en israelsk tank og sårede tre israelske soldater tidligere i dag. FN: Længere våbenhvile hvis redningsarbejde skal frem Både Røde Kors og FN kræver, at kamphandlingerne stopper øjeblikkeligt igen, så nødhjælpsarbejdet for alvor kan komme i gang. En FN-talsmand siger til Reuters, at 48 timers våbenhvile slet ikke er nok til at afværge den humanitære krise. Finder stadig lig i sønderbombede bydele Samtidig med at kamphandlingerne begyndte trods aftalen har redningsarbejdere fra Røde Kors i dag fundet ligene af 25 personer under murbrokkerne i tre libanesiske landsbyer. Redningsfolkene forventer at finde flere omkomne efter de seneste tre ugers israelske luftangreb, skriver Reuters.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























