Israels leder øjner en våbenhvile

Israels premierminister Ehud Olmert ser på en monitor under et besøg i dag på et israelsk flådefartøj. Premierministeren mener, en våbenhvile er på vej. - Foto: AP
Israels premierminister Ehud Olmert ser på en monitor under et besøg i dag på et israelsk flådefartøj. Premierministeren mener, en våbenhvile er på vej. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den israelske premierminister, Ehud Olmert, mener, at processen hen imod en våbenhvile i krigen i Libanon er i gang. Og EU-landenes udenrigsministre presser på for en »omgående indstilling af fjendtlighederne«. Men samtidig fortsatte de svære kampe i dag i Libanon, da israelske styrker stødte længere ind i den sydlige del af landet og beskød byer og landsbyer. Hizbollah svarer igen Den shiamuslimske Hizbollah-milits, som Israel ønsker at svække afgørende med indmarchen, svarede igen. Tre uger efter, at krigen brød ud, da Hizbollah bortførte to israelske soldater i et angreb over grænsen, besluttede det israelske sikkerhedskabinet at udvide offensiven og rykke frem i et bælte på seks-syv kilometer nord for den fælles grænse. »Hizbollah kan ikke igen true Israel« Den israelske regering bebudede også, at den vil genoptage luftangreb i fuldt omfang onsdag morgen efter en delvis pause på 48 timer. Olmert sagde, at Hizbollah ikke igen vil kunne true den jødiske stat. »Vi er ved begyndelsen på en politisk proces, som i sidste ende vil føre til en våbenhvile under helt andre omstændigheder end før«, sagde Olmert i en tale i dag. Ehud Olmert tilføjede, at Israel først vil acceptere en våbenstilstand, når Hizbollah ikke længere vil være i stand til at sende raketter ind i det nordlige Israel. 668 dræbt under konflikten EU-udenrigsministrene forlanger fra dagens møde i Bruxelles et stop for fjendtlighederne »med henblik på en varig våbenhvile«, oplyser den franske udenrigsminister, Philippe Douste-Blazy. EU-beslutningen er et kompromis, fordi Storbritannien, Tyskland og Holland var modstandere af et krav om »omgående våbenhvile«. Mindst 617 mennesker er blevet dræbt i Libanon. Hovedparten er civile. 51 israelere har mistet livet. Fire fronter Fra israelsk side anslås, at 300-400 af omkring 2.000 formodede aktive Hizbollah-medlemmer er blevet dræbt i krigen. Hizbollah selv sætter dødstallet til 43. Israelske soldater er nu til stede fire steder i Sydlibanon. Den israelske hær opfordrer beboere i adskillige landsbyer nord for floden Litani til at forlade deres hjem. Det israelske sikkerhedskabinet har godkendt, at hæren fortsætter fremmarchen, indtil den har kontrol med Libanon syd for Litani. Det svarer til et bælte på op til 30 kilometer. »Området ryddes for Hizbollah« Kabinettet giver bemyndigelse til militære operationer »med det mål at kontrollere området op til Litani-floden efter at have ryddet det for Hizbollah-tilstedeværelse, men uden en permanent besættelse«, siger en anonym israelsk regeringsembedsmand til det franske nyhedsbureau AFP. FN's Sikkerhedsråd har udsat en debat om eventuelt at indsætte en international styrke på grænsen mellem Israel og Libanon til tidligst torsdag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her