Israel: Vi kan ikke indføre våbenhvile

Den israelske forsvarsminister Amir Peretz afviser, at indlede en våbenhvile i kampen mod Hizbollah - Foto: AP
Den israelske forsvarsminister Amir Peretz afviser, at indlede en våbenhvile i kampen mod Hizbollah - Foto: AP
Lyt til artiklen

Der kan ikke blive tale om en øjeblikkelig våbenhvile mellem Israel og Hizbollah-militsen i Libanon. Det fastslår den israelske forsvarminister Amir Peretz, på trods af en 48-timers pause i luftangrebene. »Vi kan ikke aftale en våbenhvile, som implementeres med øjeblikkelig virkning. Kun den, der kan neutralisere terror, kan bringe fred«, sagde Peretz under en ophedet debat i det israelske parlament, Knesset, skriver Reuters. Reaktionen kommer, efter at den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice i morges holdt pressemøde i Jerusalem. Her erklærede hun, at det ville blive muligt at aftale en våbenhvile mellem parterne i løbet af denne uge. Ingen lyse udsigter Men den vision har ikke umiddelbart lyse udsigter i Israel. »Hvis en øjeblikkelig våbenhvile kommer i stand, vil ekstremisterne blot vende hovedet bort. Om få måneder vil de være tilbage det samme sted«, siger Peretz. Peretz agter at fortsætte offensiven og kalder den 48-timer lange våbenhvile, som indtil nu er aftalt, for en »humanitær gestus«. Israelske styrker har netop beskudt en libanesisk militærpost på hovedvejen ved kysten. En soldat er dræbt og tre er såret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her