Israel fortsatte luftangrebene mod den FN-post i det sydlige Libanon, hvor fire observatører blev dræbt, selv om FN-styrken protesterede direkte til den israelske hær. Det sagde FN's vicegeneralsekretær for fredsbevarende operationer, Jane Holl Lute, til FN's Sikkerhedsråd i dag. Hun tilføjede, at der også i dag har været flere tilfælde af angreb tæt ved FN-positioner. 21 angreb tæt på post I en briefing i FN's Sikkerhedsråd sagde Lute, at styrken i det sydlige Libanon - UNIFIL - tirsdag rapporterede om i alt 21 angreb inden for 300 meter fra FN-basen. Yderligere 12 artilleriangreb ramte inden for 100 meter fra basen, og fire af dem ramte direkte ned i basen. »Hele dagen igennem protesterede UNIFIL direkte til IDF (den israelske hær, red.) over hver af disse skudepisoder tæt ved patruljebasen Khiam«, sagde Lute til rådet.
FN-chef: Israel ignorerede protester mod angreb
Lyt til artiklen