Saudi-Arabiens udenrigsminister, prins Saud al-Faisal, er ankommet til Det hvide Hus i Washington for at drøfte situationen i Mellemøsten med USA's præsident, George Bush. Med ved drøftelserne er også Condoleezza Rice, den amerikanske udenrigsminister, der senere i aften rejser videre til Mellemøsten for at forsøge at bidrage med en løsning på det blodige opgør mellem Israel og Libanons Hizbollah-milits. Hurtig våbenhvile En saudiarabisk embedsmand siger, at al-Faisal vil præsentere forskellige idéer, der kan standse »den militære aggression imod Libanon«. En af idéerne er ifølge embedsmanden et forslag om en hurtig våbenhvile, hvorefter man så skal i gang med at tale om problemerne.
Saudisk udenrigsminister besøger Bush
Lyt til artiklen