Missiler affyret af Hizbollah i Libanon har slået ned i Haifa og andre steder i det nordlige Israel, rapporterer den israelske hær og israelske medier. Redningstjenester sagde, at adskillige personer blev såret. Mindst tre personer blev såret i den israelske by Tiberias, hvor otte raketter slog ned, sagde det lokale politi. Mindst en person blev såret i den israelske grænseby Shlomi. Andre raketter ramte forstæder til Haifa og forskellige områder i det nordlige Israel, oplyste den israelske avis Haaretz i sin internetudgave. Strid om helikopterstyrt Øjenvidner har sagt, at de havde hørt en eksplosion i den østlige del af Gaza By. Tidligere på dagen styrtede en israelsk helikopter ned tæt på grænsen til Libanon. Her blev tre soldater kvæstet, rapporterede tv-stationen al-Arabiya. Efterfølgende påstod Hizbollah-bevægelsen at have skudt den israelske helikopter ned, hvilket blev afvist af en israelsk militærkilde.
Missilangreb mod det nordlige Israel
Lyt til artiklen