Israel udelukker ikke erobring af Libanon

Israelske soldater krydser grænsen til Libanon via landjorden. - Foto: AP
Israelske soldater krydser grænsen til Libanon via landjorden. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Israel er klar til en landoffensiv i Libanon, hvis regeringen mener, at der er behov for det. Det sagde forsvarsminister Amir Peretz. »Vi har ingen intentioner om at erobre Libanon, men hvis vi bliver nødt til at handle for at nå vores mål, så vil vi ikke tænke os om to gange«, sagde Peretz til hærens radio. Udtalelsen kommer forud for aftenens møde i FN s Sikkerhedsråd, hvor en hurtig afslutning på kampene i Libanon og Israel er på programmet. Internationale soldater På mødet skal Sikkerhedsrådet diskutere en eventuel indsættelse af internationale styrker i grænseområdet mellem Israel og Libanon. Det enme vil det også være på dagsordnen, når USA s udenrigsminister, Condoleezza Rice, efter mødet sætter sig til bords ved en privat middag med FN s generalsekretær, Kofi Annan, og EU s udenrigskoordinator, Javier Solana. Flere lande, herunder Rusland, har i løbet af dagen bedt parterne om at få en hurtig våbenhvile i stand. En våbenhvile ser dog ikke ud til at komme på tale, før Israel mener, at Hizbollah-militsen er tilstrækkeligt svækket til, at de ikke længere udgør nogen trussel for Israel. Israel vil 'gøre jobbet færdigt' Israels transportminister Shaul Mofaz har sagt til hærens radio, at de israelske bombeangreb har ødelagt halvdelen af Hizbollahs militære kapacitet. Israels militære angreb på Libanon blev iværksat med tilfangetagelsen af to israelske soldater, som blev bortført af Hizbollah i onsdags, og målet er at svække Hizbollah militært. »IDF (den israelske hær, red.) må have lov at gøre jobbet færdigt«, siger Mofaz. Libanon magtesløs over for Hizbollah Den amerikanske avis New York Times har skrevet, at USA og Israel har aftalt at give den israelske hær en uge til at bombardere Hizbollah-militsens stillinger i Libanon, inden en eventuel fredsbevarende styrke sættes ind for at skille parterne ad. Samtidig erklærer Libanons regering, at landet er magtesløse over for Hizbollah. Det har landets premierminister, Fouad Siniora, sagt til den italienske avis Corriere della Sera. »Hizbollah er blevet en stat i staten. Det er vi klar over, og det udgør et alvorligt problem. Det er ingen hemmelighed, at Hizbollah følger de politiske ønsker i Damaskus og Teheran«, siger den libanesiske leder, og stiller dermed skarpt på Syriens og Irans rolle bag konfliktens kulisser. Både USA og Israel har gennem hele konflikten understreget, at Hizbollah støttes og bevæbnes af Syrien og Iran. »Hele verdenssamfundet må hjælpe os med at afvæbne Hizbollah. Men først skal vi have en våbenhvile i stand. Vi kan intet gøre, så længe bombardementerne fortsætter«, siger Siniora. Israel rømmede Libanon i 2000, efter at have holdt den sydlige del af landet besat i 22 år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her