Vold driver irakere på flugt

Studenten Karim Hussein havde egentlig tænkt sig at forlade Bagdad og det velstillede Mansour-kvarter for flere uger siden. Den daglige vold, eksplosionerne og frygten for at bevæge sig fra et distrikt i byen til et andet var for meget. Men han er blevet i byen. »Alternativet er at slå mig ned hos familie udenfor Bagdad. Men de har det hårdt nok i forvejen. Og vi kan jo ikke alle sammen forsvinde, selv om det nu er helt umuligt at leve normalt i Bagdad. Som sunnimuslim kan jeg f.eks. ikke hente bøger hos min sædvanlige boghandler, der bor i et shiadistrikt«, fortæller han i mobiltelefon fra Bagdad. Mord på tilfældige Det er nemlig forbundet med livsfare at bevæge sig på tværs af byen med over ti millioner indbyggere. Shiamuslimske militser og regulære dødseskadroner har i de seneste uger myrdet tilfældige sunnimuslimer med koldt blod, når de overskred grænsen til et shiakvarter. »Det samme sker den anden vej rundt. Og dertil kommer bomberne, de amerikanske soldater og irakiske sikkerhedsstyrker, som ofte er helt uden for kontrol«, siger Karim Hussein. Irakere på flugt Derfor forlader flere og flere indbyggere byen, hvor de har forsøgt at opretholde illusionen om en bare nogenlunde normal tilværelse, siden USA's invasion af Irak for over tre år siden. Inden for de seneste tre uger har 32.000 irakere drejet nøglen om til deres huse og lejligheder og begivet sig på flugt. Tallet stiger dag for dag, og hundredtusindvis af irakere har i dag status som 'interne flygtninge', med alt hvad det indebærer af frygt, afsavn og livsfare. Livet går i stå Det er nemlig dødsens farligt at bevæge sig rundt i landet. Alligevel viser officielle tal, der blev offentliggjort i går, at i alt 162.000 irakere de seneste fem måneder har begivet sig ud på vejene for at finde sikkerhed uden for byer som f.eks. Bagdad og Mosul, der er egentlige krigszoner. »Disse familier blev truet i forskellige dele af Irak, og derfor blev de tvunget til at forlade deres hjem. Det anser vi for at være et meget farligt tegn«, lød det i går fra Sattar Nowruz, talsmand for Iraks flygtninge- og migrationsministerium. Endnu mere markant var en udtalelse fra shiamuslimernes overhoved, ayatollah Ali al-Sistani. »Blodbadet og kampagnerne, der flytter folk rundt i landet, truer selve landets fremtid«, sagde han. Regeringens talsmand indrømmede også, at tallet langtfra afspejler virkeligheden. De 162.000 omfatter kun irakere, der officielt har bedt om hjælp, bl.a. fordi de bor i teltlejre eller i ruiner. Alene i byen Diwaniya har regeringen i de seneste uger etableret 11 teltlejre med 10.000 shiamuslimske flygtninge. De mange, der har søgt tilflugt hos venner og bekendte, eller som ganske enkelt har forladt landet, er ikke omfattet af statistikken. Flygtningestrømmene går derfor på kryds og tværs. Nogle flygter ud af blandede kvarterer i Bagdad, hvor shia- og sunnimuslimer har levet side om side i årtier. For dem er målet måske blot at finde et religiøst 'rent' kvarter i nærheden eller at tage til en del af landet, hvor de religiøse stridigheder endnu ikke har antaget dramatisk karakter. Andre flygter derimod fra landet og ind i de rene shiakvarterer i Bagdad . Det er f.eks. tilfældet for de millioner, der hidtil har boet i de blandede områder uden for byen. De redder livet - i hvert fald på kort sigt. Men fælles for alle flygtningene er, at de forlader hjem, netværk og arbejde, hvilket ifølge FN-udsendingen Ashraf Qazi er en af forklaringerne på, at økonomien stort set er gået i stå. Vilkårlig vold Ashraf Qazi er meget pessimistisk. Hans lokale FN-kontor offentliggjorde nemlig tirsdag en rapport med rystende tal: Inden for den seneste måned er det gennemsnitlige antal af civile ofre i Irak steget til omkring 100 om dagen. Det er en stigning på 77 pct. i forhold til januar. FN-tallene bygger på oplysninger fra det irakiske sundhedsministerium, som får daglige indberetninger fra landets hospitaler samt fra Bagdads centrale lighus, hvor alle ofre for attentater og egentlige krigshandlinger bliver samlet. USA nægter konsekvent at oplyse tal om civile ofre, og de nye, officielle irakiske tal er langt højere end de beregninger, humanitære organisationer er nået frem til indtil nu. Tallene overrasker ikke den studerende Karim Hussein. »Når du bevæger dig lidt ud i byen, ser du med egne øjne volden - eller også taler skudsalver og eksplosioner deres eget tydelige sprog«, siger han og konstaterer, at politi og sikkerhedsstyrker ikke har antydning af autoritet. »De deltager selv i vilkårlige henrettelser eller i målrettede aktioner mod f.eks. sunnimuslimske ledere eller intellektuelle, som de har på sigtekornet«, hævder Karim Hussein. Den påstand er der belæg for næsten dagligt. Siden attentatet mod en shiamuslimsk moske i byen Samarra i februar er volden mellem shia- og sunnimuslimer eksploderet, og den nye samlingsregering under ledelse af Nuri al-Maliki har allerede mistet kontrollen over landet. Det samme har USA, indrømmede den amerikanske general William Caldwell indirekte i går i Bagdad. Ifølge generalen har de seneste ugers sikkerhedsoperationer har kun ført til et »mindre fald« i blodbadet.