Libanesere på flugt viser det hvide flag

Rædselsslagne indbyggere fra det sydlige Libanon flygter fra deres landsbyer nær grænsen til Israel efter advarsler om, at den israelske hær vil optrappe kampen mod Hizbollah og forbereder en invasion fra landjorden. Med hvide tørklæder blafrende fra bilens vinduer har 40-årige Myriam Jaafar kørt ad de snoede bjergveje med sine to små børn for at komme i sikkerhed i kystbyen Sidon. »Jeg har hængt tørklæder i vinduerne, så israelerne ikke bombarderer bilen«, siger hun med gråd i stemmen. »Lugten af død og krudt« »Vi flygtede fra landsbyen, men mange ældre er der stadig. De kan ikke komme væk og har mangel på alt«, tilføjer Myriam Jaafar. Hun fortæller om de luftangreb, hun har undgået, hendes børns skrig, veje med enorme bombekratere, ødelagte broer og til sidst besværet med at finde et sted at være i Sidon. Hun er stadig plaget af »lugten af død og krudt« fra ruinerne af det hus, hvor hendes søster og dennes tre børn blev dræbt under et luftangreb mod landsbyen Yater. Et missil tæt på hjemmet Ali Hassan Karim fortæller, at Yater blev bombet af de israelske kampfly, »selv om der ikke er nogen Hizbollah-krigere i landsbyen«. »De ødelagde huse, butikker, vandtanke, benzinstationer, fabrikker og marker med et utroligt had«, siger han. Op ad en mur i Sidon sidder den 33-årige Mohammad Ali Boussa fra Burj Rahal. Han flygtede fra landsbyen sammen med sin familie og 12 naboer, der alle stuvede sig sammen i en varevogn, som de dækkede til med et hvidt lagen. »Vi snød døden, da et missil var tæt på at ødelægge vores hus. Vi flygtede derfra uden at tage noget med, uden brød og drikkevand«, fortæller han og kigger rundt på de andre, der er flygtet fra landsbyerne og er kommet til Sidon i håb om at få hjælp.