Massive demonstrationer mod Israel

Lyt til artiklen

»Vi er alle Hizbollah. Boykot Israel«. Og »Ondskabens akse: Bush, Blair, Olmert«. Budskabet var ikke til at tage fejl af, da omkring 7.000 mennesker med libanesiske flag i dag demonstrerede i Londons gader. Kræver afstandtagen Mod Israels kamphandlinger i Libanon. Og mod, at hverken USA eller Storbritannien har taget afstand til dem. Demostrationen, der opholdt sig ved Themsens bredder og ved Hyde Park, startede i strålende solskin, men måtte siden fortætte i silende regn. »Når man på tv-skærme har kunnet se ødelæggelserne de seneste dage, er det svært at se israelernes angreb som andet end en overreaktion«, siger Yasmin Ataullah, talskvinde for Det Britisk-Muslimske Initiativ. »Vi kommer til at vinde« Også i andre britiske byer som Manchester, Glasgow og Sheffield demonstrerede hundredevis. Det samme gjaldt Amsterdam, hvor 700 mennesker samlede sig ved Dam Square. Med samme formål: at fordømme de israelske handlinger, som har dræbt 349 civile i Libanon de seneste 11 dage. »Vi kommer til at vinde over de største terrorister i verden«, sagde Ali Nasraka Afyouni med hentydning til israelerne. »Bush er terrorist« Også i Oslo har der været en større demonstration vendt mod Israel og USA. Et optog med deltagelse af adskillige tusind nordmænd forsøgte at komme til at demonstrere foran den israelske ambassade i centrum af Oslo, men politiet spærrede området effektivt af, så demonstranterne end ikke var i råbe-afstand af ambassaden. I stedet blev der sunget sange og råbt slagord mod Israel og USA, og både Israel, USA og præsident Bush blev udråbt som »terrorister« af folkemængden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her