«Det var helt forfærdeligt. Folk flygtede fra bølgerne i panik«, siger den noske Ika Bruun til den norske netavis VG Nett. Store dele af hendes familie befinder sig i øjeblikket i Cilap, som er en af de landsbyer ved kysten, der er ramt af tsunamien i formiddag. »En af mine søsters venner var ude og fiske, da han så bølgerne komme. Da ringede han straks og bad dem om at komme i sikkerhed«, fortæller hun. Så snart hun hørte om tsunamien ringede hun til dem for at sikre sig, at de var i god behold. »Heldigvis gik det godt. Men bare et par hundrede meter fra min søsters hus havde to-tre meter høje bølger fejet ind over husene. Det er helt grusomt«, beretter hun. Dødstallet bliver ved med at stige Tusindvis af mennesker langs Javas vestkyst flygter i panik fra stranden for at komme i sikkerhed. Nogle klatrer op i træer, andre løber op i bjergene væk fra stranden, mens moskeer fyldes op af bedende mennesker, skriver nyhedsbureauet AP. Indtil videre er mindst seks mennesker erklærede døde, men dødstallet bliver ved med at stige efterhånden, som lokale og myndigheder finder flere lig i vandet, skriver Reuters. »Vi gik i panik og løb. Næsten en hel landsby blev oversvømmet af vand. Alle mennesker løb op mod bjerget«, fortæller en landsbyboer ifølge Reuters til Metro TV. Bølgerne nåede flere hundrede meter ind i landet En anden lokal kvinde fortæller til en lokal radiostation, at bølgerne nåede flere hundrede meter ind i landet fra Pangandaran stranden ved byen Ciamis. Mange restauranter, hoteller og boliger langs strandet er blevet revet væk af bølgerne, fortæller beboere til Reuters. En politimand som befinder sig i samme område siger, at dødstallet sagtens kunne være langt højere end de seks, der på nuværende tidspunkt er registreret. »Alt ligner kaos. Bygningerne ved den sydlige kyst er smadret. Kun permanente bygninger står stadig«, siger politimanden ved navn Angus til Reuters.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























