104 dødsofre, 68 hårdt kvæstede og over 50 savnede. Sådan er status, efter at en flodbølge tidligere i dag slog ind over den sydlige del af den indonesiske ø Java. Blandt de savnede er fire hollændere og to svenske drenge. De svenske drenge er henholdvis fem og ti år. Deres far er indlagt, har politiet i Java meddelt de svenske myndigheder. Hverken den svenske ambassade eller udenrigsministeriet har fået oplyst, hvor alvorlige faderens kvæstelser er. Det vides heller ikke, om der er flere svenskere i området. Populær destination Men den indonesiske badeby Pangandaran på kysten, hvor flodbølgen slog ind, er et populært mål for rygsækturister, som rejser dertil på egen hånd. »Så det er meget muligt, at der findes flere svenskere, som vi ikke ved noget om«, siger Eva Lindhé fra det svenske udenrigsministerium til Dagens Nyheter. Det svenske udenrigsministerium har nu sendt personale til katastrofeområdet for at få kontakt med andre svenskere, der kan have været i området, da bølgerne ramte kysten. Udløst af jordskælv To-tre meter høje bølger bankede tidligere i dag mod Javas kyst og ramte blandt andet byen Pangandaran, der er et populært turistmål for lokale. Tsunamien blev udløst af et jordskælv i havet ud for Java. Skælvet havde en styrke på 7,2 på Richterskalaen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Jes Stein Pedersen



























