Bush: Hizbollah skal stoppe med sit »lort«

Lyt til artiklen

Hizbollah skal bare stoppe med sit »lort«, så er krisen overstået. Det mener USA's præsident George W. Bush. Han var ikke klar over, at han blev optaget på bånd, mens han spiste frokost med Englands premierminister Tony Blair. Det gjorde han, og engelske medier kan nu afsløre, hvad han sagde til Blair om konflikten i Mellemøsten: »Det ironiske er, at det de i virkeligheden bliver nødt til at gøre er at få Syrien til at presse Hizbollah til at stoppe med deres lort, og så er det overstået«, sagde præsident Bush i følge BBC. På båndet siger præsidenten desuden, at han planlægger at sende den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice til det urolige område. Blair slukkede Kort efter opdagede Tony Blair, at mikrofonen var tændt. Så slukkede han den. Ifølge BBC, blev samtalen opsnappet af en tv-station ved G8-topmødet i Skt. Petersborg. De to statsledere blev båndet, mens de spiste frokost i en pause. På topmødet er mulige løsninger på konflikten i Mellemøsten blevet diskuteret. Krisen blev udløst i sidste uge, da Hizbollah kidnappede to israelske soldater. Kidnapningerne fik israelsk militær til gentagne gange i løbet af de seneste seks dage at bombe mål i Libanon. Hizbollah har svaret igen ved at sende raketter ind i Israel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her